Slagt & partering
-
Hos Skallebølle Slagtehus tilbyder vi professionel slagtning og partering med fokus på kvalitet, dyrevelfærd og godt håndværk. Vi håndterer hele processen fra afhentning af dyret til færdigparteret kød, så du får et resultat, der lever op til både dine ønsker og de gældende fødevarekrav.
Vi arbejder med stor respekt for råvaren og lægger vægt på en grundig og korrekt behandling gennem hele forløbet. På denne side kan du læse mere om vores arbejdsgange samt få et overblik over vores priser for slagtning og partering.
-
Vores arbejdsgang
Aftale om slagtning kan ske på telefon 65 96 80 37 (tast 2) eller på mail info@skb-slagtehus.dk.
Ved henvendelse aftales en dato for slagtning og vi taler samtidig om, hvordan dyrene håndteres. Her oplyser du, om dyrene skal skydes på marken, eller om de kan håndteres i snor og transporteres levende til slagtning.
Når slagtningen er planlagt, aftales også dato og tidspunkt for afhentning af det parterede kød. Vi tilbyder udskæring/partering på to måder:
- Vores slagtere skærer dyret efter en udfyldt skæreseddel, så kødet er færdigudskåret og klar til afhentning, når I kommer.
- Vi planlægger en tid til udskæring, hvor I deltager og løbende kan tage stilling til udskæringerne sammen med slagteren undervejs.
Bemærk: Følgende informationer skal vi bruge for at kunne aftale slagtning: navn, telefonnummer, afhentningsadresse, mail, besætningsnummer – og hvis det er kreatur, dyrets CKR-nummer. -
Skæresedler
Herunder finder du vores skæresedler for de forskellige dyrearter.
Skæreseddel - kreaturSkæreseddel - gris
Skæreseddel - lam, får & geder
På skæresedlen angiver du, hvordan du ønsker dit kød udskåret og pakket. Udover udskæringsønskerne noteres også dit navn og telefonnummer, så vi kan kontakte dig med eventuelle spørgsmål.Hvis parteringen drejer sig om kreatur, skal dyrets CKR-nummer og hvor stor en andel af dyret du ønsker noteres (fx 50 % = halvdelen). Skal kreaturet deles mellem flere parter, skal hver part udfylde en skæreseddel.
Drejer parteringen sig om gris, lam, får eller ged, skal dyrets besætningsnummer og evt. dyrenummer noteres.
På skæresedlen skal du også angive om kødet skal vakuumpakkes og mærkes.
Har du spørgsmål til skæresedlen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Priser for slagt & partering
Kreaturer
Afhentning, slagtning & modning (pr. kg): 10,50 kr
Afhentning, slagtning, modning, partering & hakning (pr. kg): 16,50 kr
Kvægafgift (pr. dyr): 38,50 kr
Affaldshåndtering (pr. dyr): 50 kr
Grise
Afhentning, slagtning & nedkøling (pr. stk): 680 kr
Afhentning, slagtning, nedkøling, partering & hakning (pr. kg): 11,50 kr
Affaldshåndtering (pr. dyr): 50 kr
Lam, får & geder
Afhentning, slagtning & nedkøling (pr. dyr): 330 kr
Afhentning, slagtning, nedkøling, partering & hakning (pr. dyr): 575 kr
Affaldshåndtering (pr. dyr): 40 kr
Alle dyr
Aflivning på marken (pr. gang ved 1-3 dyr): 1.500 kr
Ammunition (pr. dyr skudt på marken): 35 kr
Vakuumpakning & mærkning (pr. kg): 9 kr
Levnedsmiddelgebyr: 25 kr
Olietillæg: 149 kr